Not expecting a revolution, tilblivelsen
Jeg ønsker ikke at vade for meget i mine sygehistorier fra 2009-2013, men ikke desto mindre så er det svært at forstå denne udgivelse uden at kende til deres eksistens.
Udgivelsen er en lille samling af de sange som er lavet under overskriften ”Not expecting a revolution”, og som, helt fra første sang og til denne meddelelse bliver sendt ud, er blevet til under irriterende helbredsmæssige vilkår. Det medførte at der gik meget længere tid, at der blev skiftet ud i samarbejdspartnere, bla med-producere, -fra Jonas Tranberg, til Kill your Darling + Dj Swami.
Det bærer udgivelsen så en lille smule præg af. Nogen gange har jeg næsten kravlet hen til studiet for at indspille. Havde jeg haft en masse overskud så havde jeg måske lavet nye udgaver af nogle af sangene. Og dog.
Tak til Statens Kunstråd for et skulderklap, og til Dansk Musiker Forbunds jurister og socialrådgivere for at holde systemet i ørerne og liv i mig, til jeg kunne gå lidt selv igen.
Not expecting a revolution, resultatet
7 hilsner fra kvindelige tabere. Eller mere nuanceret: Alle figurerne står i meget forskellige situationer, men fællesnævneren er utilpassethed i (velfærds)samfundet og vished om at de ikke bliver hjulpet (af samfundet). Med deres handlinger, håb eller hån mod autoriteter, tager de aktivt stilling til deres situation.
Det første og det sidste nummer er en direkte hilsen til borgerlig dansk kulturpolitik, efter at meget af Danmark havde festet i flere år og jeg ikke havde råd til at gå ud at købe mig en kop kaffe. Mit job som hotel-harpenist var blevet afviklet, DR lukkede ned for elektronisk musik mm, og a-kassen for sygedagpenge med mindre harpcore med udgivelser blev fjernet fra jordens overflade. En generel stemning bredte sig i disse år mod ikke-salgbare egoistiske nasserkunstnere. De eneste kulturfonde der opstod var med det formål at reklamere for DK og såkaldt danske værdier..I venlig hån, påbegyndtes produktionen af sange der kunne brande DK i Kina.
Der er altså:
1. Alle danskere blev feminister efter at DK skulle forsvare sig moralsk i Muhammedtegning-skandalen. Trilles “hej søster” er Danmarks første feministiske hit fra 1970’erne. Den ”frie” kvindes bittersøde hilsen til sine medsøstre, som er de eneste hun kan læne sig op ad, i jagten på en mand og et mildere liv. Det er oversat kinesisk og med Diamond Duggals guitar soli, (tidligere tour-guitarist for Robbie Williams).
2. Den besejrede, som håner den amoralske, korrupte og grådige overmand.
3. Misbrugeren som er ensom, og kalder sin psykiater for en luder.
4. Moderen, som er utrøstelig over sit barns forfærdelige fremtid i klimakaos.
5. Kvinden som står af arbejdsræset fordi samfundet har vekslet hendes glæde ved livet og hendes seksualitet til hård indsats på arbejdsmarkedet. Nu veksler hun tilbage.
6. Flaskesamleren som har travlt, fordi hun er ved at overtage verdensherredømmet via den dims hun har fået indopereret i hjernen.
7. Min anden salgs-sang for at gøre nytte i mit kunstneriske virke: Her forklares hvordan samhandel skaber fred mellem nationer, der reklameres for Danmark, og siges glædelig jul og godt nytår.
Den er på kinesisk og engelsk (og er en baglæns udgave af nr. 6).